Britt Rantzau Pedersen

Jeg hedder Britt, og til daglig studerer jeg til sygeplejerske på professionshøjskolen Metropol.
Min tid i VU startede i slutningen af 2007, og i januar 2008 var jeg til mit første arrangement på landsplan, som i den grad viste mig, at jeg ikke ville komme til at fortryde købet af mit medlemskab. Siden blev jeg valgt ind i bestyrelsen i VU Skive, hvor min interesse for bestyrelsesarbejdet blev vakt.

I sommeren 2009 flyttede jeg til København, og i 2010 begyndte jeg at deltage aktivt i VU København. Jeg synes, det er spændende at være en del af det daglige foreningsarbejde i en større forening, hvor der er mulighed for at udvikle sig og skabe et godt socialt netværk.