VU København indtager socialistisk højborg
9 marts, 2010 skrevet af Sara Rnning-Bk
Trods det umenneskelige tidspunkt (kl. 06.45) mødte fem morgenglade VU’ere op til kampagnestart mandag den 8. marts. Vi startede på VU’s sekretariat til morgenmad for at ordne materialet, hvorefter vi hastede videre til de socialistiske højborge i form af de københavnske gymnasier. Samtidig fik vi også mulighed for at dele materiale ud til diverse kollegier i København K, N og Ø. Formand Sanne Wass havde på bedste vis indtegnet ruter og i anledning af den internationale ligestillingsdag blev kørslen overladt til den anden kvindelige deltager, og mændene kunne derfor læne sig tilbage og nyde turen.
Til en start besøgte vi Niels Steensens Gymnasium, hvor vi i bidende morgenkulde, der var pænt koldt(!), lagde ud med at give de tililende gymnasieelever, samt folkeskoleelever muligheden for at erhverve sig lidt viden om vores organisation. Alt dette forløb planmæssigt, indtil vi blev smidt væk fra hovedindgangen af personalet, der gjorde krav på fortovet foran skolen. Og som de velopdragede, veltalende og i det hele taget tiltalende unge borgerlige individer vi er, valgte vi naturligvis at efterkomme skolens ønske ved pænt at gå over på den anden side af vejen og forsætte uddelingen der.
Efter besøget på Niels Steensens tog vi over på det bio-videnskabelige fakultet, hvor vi polstrede deres foyer med VUpti-plakater og brochurer, så VUpti damen nu smiler til alle fremtidens bio-mennesker på deres vej. Dernæst slog vi et smut forbi endnu et gymnasium på Østerbro – nemlig Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor vi, efter flere minutters trappegang, med stor glæde kunne hænge flere plakater op. Inden frokost nåede vi en tur ind på Panum, hvor foruden plakatophængning og uddeling fandt samfundets politiske skrue i form af en svingdør. En pause var efterhånden tiltrængt og derfor begav vi os med boyband stemning(Mads og Milhøj demonstrerer gerne) mod sekretariatet for at nyde lidt frokost og hvile benene inden de sidste steder skulle besøges.
Med genopladede batterier og fornyet mod på at udbrede det liberale budskab drog vi mod den socialistiske højborg Rysensteen gymnasium. Allerede ved ankomsten var det muligt at fornemme en smule skepsis fra de forbipasserende elever. Heldigvis var vi så heldige at have Cecilie Løwert som guide og fandt derfor hurtigt ned til kantinen, hvor frokostpausen var godt i gang. Vi spredte os, og der gik ikke længe før alle var faldet godt i snak og trods skepsis anerkendte flere problemer ved den socialistiske tankegang om eksempelvis kvindekvote i bestyrelser og lukkeloven. Da frokostpausen havde nået sin ende satte vi masser af plakater og brochurer op for at sikre os at det lille gymnasium aldrig glemmer vores besøg og igen og igen mindes vores liberale budskaber – Vi krydser fingre for positiv effekt!
Afslutningsvis delte vi brochurer ud på Otto Mønsteds Kollegiet, Rigshospitalets kollegium, Øster Vold Kollegiet og Egmont kollegiet. Alt i alt en meget vellykket kampagnedag, hvor vi nåede hele 10 uddannelsesinstitutioner og kollegier, og vi glæder os til at fortsætte på onsdag d. 10. marts.









Kommentarer